-Vi fik, hvad vi kom for i Karrebæksminde!

Selv om solen ikke nåede frem til Kongeskibet Dannebrogs indsejling her i formiddag ved Karrebæksminde, så blev det alligevel en herlig oplevelse for de mange, der var mødt op på kajerne langs kanalen.

-Vi fik hvad vi kom for, sagde et ægtepar, da de smilende tog cyklerne tilbage mod Næstved.
-Nu kan vi vise børn og børnebørn nogle dejlige billeder af det flotte skib med Margrethe og Henrik øverst oppe. Det var hele turen værd.
Og mon ikke de fleste af de fremmødte var af samme opfattelse.

 

Soldaterforeningerne dannede faneborg på ydermolen, og får her de sidste instruktioner. 

 

Borgmester Carsten Rasmussen havde iført sig borgmesterkæden, da han aflagde besøg i Karrebæksminde, hvor han fik tid til at sludre med sin "gamle" kollega fra Vejvæsnet Dan Jensen.

 

 

 

Der var fyldt godt op på fiskerlejets mange udskænkningssteder, hvor morgenkaffe stod på menukorten, men en morgenbitter og en formiddagsbajer røg der også over disken.

 

 

 

Karrebæk Skole var mødt op med Dannebrogsflag, elever og lærere, for at byde Regentparret velkommen til Karrebæksminde.

 

Det er ikke størrelsen det kommer an på, når man som bådejer, vil byde Regentparret velkommen.

Et par norske turister havde også fundet vej ned til Kanalen, hvor de på behørig vis svingede med både det norske og danske flag.

 

Mange havde taget turen fra Næstved til Karrebæksminde, for at se Dannabrog sejle under "Græshoppebroen", men om de er nået ind til Næstved, så de også kunne se skibet lægge til kaj der, er nok tvivltsomt. Vi må håbe borgmesteren ligger forrest i køen!

 


04092012 10:30