Elefanterne pendler

I denne ferietid er der ikke overfyldt med biler på vejene, og det er meget godt for cirkus Arena. Deres 4 store afrikanske elefanter pendler nemlig på arbejde i disse dage. Deres stald står på dyrskuepladsen i Ringsted og så kører de til og fra de byer, hvor cirkus spiller. –Der er rigtig god plads i Ringsted, så vi har valgt at køre dyrene frem og tilbage på arbejde, siger pressechef Lena Lund Cirkus Arena, da hun gæstede Karrebæksminde i dag. Og de fire flotte elefanter kom en tur i vandet, inden de skal i manegen.
Alexia og Rene Casselly, der fremfører de tonstunge dyr, gav en lille opvisning på
stranden, inden de fire badenymfer kastede sig i bølgen den blå, til de godt 2.000 turisters store glæde.

På et tidspunkt var det ved at gå galt. To af de yngste elefanter ”stak til søs” og Rene Casselly måtte ud i vandt til livet, for at jage dem ind igen.

-Hvis de beslutter sig for at tage den store badetur, kan vi godt opgive at få dem ind, før de selv føler for det, siger Alexia Casselly, der dog sammen med sin mand har helt styr på, hvornår, der skal "lukkes for vandet". Og elefanterne er da også klar til at optræde i Karrebæksminde mandag aften, inden turen går tilbage til stalden i Ringsted.



13072009