Fraråder badning ved Klinteby Strand

Næstved Kommune fraråder, i lighed med tidligere år, at borgerne ikke bader ved Klinteby Strand.
I år har man dog udvidet advarslen til at gælde hele sommeren, tidligere kun nogle uger.
Den våde sommer i 2011 har fået konsekvenser for badevandet. Den megen regn betød, at urenset spildevand blev ledt ud ved strandene langs Karrebæksminde Bugt. Det betød forhøjet indhold af sygdomsfremkaldende bakterier i de analyser, der blev taget af badevandet. Klinteby Strand har derfor fået betegnelsen ”ringe”, og det betyder, at Næstved Kommune skal fraråde badning ved Klinteby Strand i hele badesæsonen 2012.
De andre strande ved Vesterhave, Enø, Dragsbjerg og Bjørnebæk er der ikke problemer med.Man kan løbende følge med i badevandskvaliteten på hjemmesiden http://www.naestved.dk/NaturFriluftsliv/Badevand.
På Enø Strand bliver analyseresultaterne desuden hængt op i skabet der står på stranden.

 


23062012 11:49