Fuglemøg afløses af kunst i møllen

Sommerudstillingen på Galleri Karrebæk Mølle er et fast indslag i det lokale kulturliv. På lørdag er der fernisering fra 13-16 og derefter åbent hver week-end frem til 25. august 2012.

-Der er blevet fjernet tonsvis af fuglemøg, og der er nu udstilling i 4 etager, fortæller en af de faste udstillere Jette Heuser.
-Alt er klar og vi glæder os rigtig meget til at vise det hele frem. Der vil være frisklavet hyldeblomstsaft og kage, og alle kunstnerne vil være til stede.

GÆSTEUDSTILLERE
Det er en gruppe af erfarne kunsthåndværkere, der udstiller værker i den smukke gamle mølle. De faste udstillere er Casper Heuser, Evaa Siff Jensen, Fritz Aa. Sørensen, Jette Heuser, Pia Langelund Pedersen og Søs Langelund.

Desuden er der i år blevet åbnet for deltagelse af gæsteudstillere.
Og her kan man møde Thomas Voss, Dorthe Olsen og Lotte Andreasen.
Har du selv lyst til at blive gæsteudstiller, så er du velkommen til at kontakte Pia Langelund Pedersen.


 

13062012 08:41