Julemarked på Rohavegaard

Der bliver nok at se på, hvis man fredag den 18. og lørdag den 19. november, begge dage mellem 10 og 16, lægger vejen forbi Strandbakken 142 i Klinteby.Her ligger det økologiske landbrug og gartneri Rohavegaard.

På gården og gartneriet, der er en beskyttet arbejdsplads for udviklingshæmmede, produceres økologisk kød fra kalve, lam og grise, og man fremstiller uldvarer, pileflet og andre spændende brugsting.
Og så har familiemedlemmer doneret forskellige ting til julemarkedet, så der er noget for enhver smag.

PANDEKAGER OVER ÅBEN ILD
Der serveres naturligvis også en mængde julelækkerier, og har man lyst til selv at bage en pandekage over åben ild i bålhuset, så er der også mulighed for det. Traditionen tro er markedet godt besøgt og både personale og klienter glæder sig til de næste par dage.


17112011 10:22