Kähler på plads igen

-Det var en virkelig succes med en butik i sommermånederne her i Karrebæksminde sidste år, så vi er naturligvis på banen igen, siger Kasper Boje Nielsen fra Kählers marketingsfdeling. I disse dage har han nok at se til sammen med butikschef Laura Kiær. De skal have de tusindvis af dejlig keramik stillet op i butikken, inden åbningen på lørdag den 7. maj kl. 11.00 .

-Der kommer et endnu større udvalg end sidste år i butikken her i Feriebyen, siger Kasper Nielsen.
-Vi har taget nogle af de varer med, der blev solgt meget af sidste år, men omkring 70% af tingene er helt nye produkter, som vi håber kunderne vil tage godt imod.

Laura Kiær var også i butikken sidste sommer.
-Det har været dejligt at stå i butikken, hvor der kom rigtig mange flinke og rare kunder, både turister og lokale beboere.
Hun har taget et sabat år, inden hun starter på en videregående uddannelse efter sommerferien.

Butikken i den gamle brugs i Feriebyen holder åbent til slutningen af august, i første omgang hver dag fra 11-17.

Senere på måneden åbner HAK en sommerfilial i Marielyst.


04052011 20:58