![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
||||||||||||||||||||||
|
Hvis de mandlige læsere skulle have glemt det, så vil den 39-årige smykkedesigner Camilla Frederiksen gerne minde om, at kvinder skal forkæles. Fra Camillas værksted i det hyggelige gamle hus i Bygaden, er der udsigt over fjorden, hvis altså hyldebusken blev beskåret lidt. -Det bliver den her i efteråret, siger Camilla, der tilbringe mange timer i sit lille smykkeværksted med at frembringe de flotteste smykker i sterlingsølv. Smykkerne sælger hun i sin webbutik under navnet "Ollie Bee". Camilla har lige fra barnsben været urtolig kreativ, og hendes ønske som ungt menneske var at blive designer. Men hendes forældre ville gerne have hun fik sig en "ordentlig" uddannelse, som hun altid kunne vende tilbage til. Derfor måtte hun via en frisørsalon på Nørrebro og et job som programmør i et IT-firma, inden hun for 5 år siden havnede i sit eget smykkeværksted i huset i Karrebæk, hvor der også er både plads og tid til børnene Axel på 18 måneder, Valdemar på 6 år, Olivia på 12 og ægtemanden Henrik, der er IT-programmør. -Jeg startede med at lave smykker til mig selv, Og 2002 kastede Camilla sig så ud i det og kørte firmaet på fuld tid et par år efter. Idag har hun over 300 varenumre i sin web-shop fordelt på bl.a. øreringe, vedhæng, brocher, halskæder og armbånd, og hun kan normalt levere fra dag til dag, portofrit. Camillas design og smykker er kendt for den gode kvalitet og der er noget for enhver smag og pengepung. Materialerne er sterlingsølv og forgyldt sterlingsølv, evt. pyntet med ægte perler og andre spændende smykkesten. -Hvis jeg i nogen tid ikke har lavet et nyt design, så har jeg det, som om jeg er ved at eksplodere. Så skal ideerne simpelthen ud, og det kommer de, siger Camilla Frederiksen, inden hun låser døren i det smukt indrettede byhus, for at hente Alex i "Humlehaven". 09.10.2009
|
|
||||||||||||||||||||||||
Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje | ||||||||||||||||||||||||||
Login | Powered by CMSimple • Template by Kildall Fotografi | Sidst opdateret: 22/02 2013 07:52:09 |