Loomit sætter kulør på kajen

For kort tid siden åbnede den 28-årige musiker og natportier Anders Omø Carlsen sin pølsebod på molen i Karrebæksminde, og det er gået rigtig godt, hører vi fra pålidelig kilde.

Anders interesserer sig meget for hip-hop-kulturen og hørte et foredrag med den 43 årige tyske graffittimaler "Loomit" på Næstved Ungdomsskole.
-Bagefter stod jeg og snakkede med ham, og vi aftalte, at han skulle kigge forbi min pølsebod Karrebæksminde, inden han tog videre på ferie med familien.
-Måske kunne der gøres noget ved den, fortæller Anders Omø Carlsen.

"Loomit", der kommer fra München, har rejst hele verden rundt og malet graffitti, inviteret af kommuner, regeringer eller privatpersoner m.f.. Og nu havnede han i Karrebæksminde på en invitation fra pølsemanden.

Resultatet på den 6-kantede pølsebod er blevet virkelig flot og mens "Loomit" pakker sine spraydåser ned i tasken, fortæller han, at han får fremstillet sine egne farver.
Så er man altså ikke helt ukendt. Men Loomit startede også i 1983 med at lave graffitti og har rejst verden rundt med sit håndværk.

-Danmark og København har et virkeligt godt ry i graffitti-kredse overalt på kloden, fortæller han. -Noget I skal være stolte over. Det er en virkelig flot kultur, der kommer fra jeres hovedstad.

 

-Overalt, hvor jeg kommer frem, f.eks. i Indien, Sydafrika, Sudan eller USA, så kender de graffittigen fra København. Den er med til at fremme forståelse for hip-hop-kulturen, siger Loomit.

BYJUBILÆUM
Han har forøvrigt undervist på Næstved Ungdomsskole og lavet et stort By-jubilæumsværk for Næstved Kommune, så helt ukendt er han ikke i kommunalt regi. Og nu kender vi ham også på havnen i Karrebæksminde.


24082011 18:27