The Rocking Ghosts på hjemmebane

Når man beder journalister som hofraporter Trine Larsen, TV-programværterne Mogens Berendt og Hans Georg "Gorm" Møller og ugebladsmanden "Mugge" om at skrive tekst til nogle gode kendte melodier, så bliver det rigtig spændende.
Det kan medlemmerne i The Rocking Ghosts tale med om.
-Vi havde spurgt dem pænt, om det ikke var noget de kunne tænke sig at være med til, og det ville de alle sammen meget gerne, fortæller forsangeren i The Rocking Ghosts John Andersen.
-Efter vi havde fået teskterne øvede vi den naturligvis igennem, men først da vi kom i studiet, gik det op for os, at vi nok lige skulle rette dem lidt til, så de passede bedre ind, fortæller bassist Michael Eckhausen.
-Men vi fik det hele til at gå op i en højere enhed, smiler trommeslager Svend Bonavent, der har sommerhus på Enø.
CD'en "På hjemmebane" blev indspillet og udsendt i 1998, men er nu blevet re-mixed og genudsendt på Ghosts Music I/S.
Pladen vil om kort tid kunne købes på gruppens hjemmeside www.therockingghosts.dk og nogle af numrene vil gruppen nok også sende ud over scenekanten til den store 60'er fest den 3. september i Næstved Hallerne.


30072010 14:59