Toilet til sommerens mange gæster

Der bliver arbejdet godt og effektivt omkring Karrebæksmindes nye offentlige toilet i Alléen ved Grundlovspladsen.

Kloak og vand er blevet tilsluttet og Dan Jensen er igang med at etablere trapperne op til bygningens to afdelinger.

TRÆK OG SLIP OG HÅNDVASK
Endelig skal der opsættes et hegn ud mod kanalen, for at skærme lidt af for "de stående gæster".

Det lille røde hus med tagpap er indrettet med seperat toilet med håndvask og så et pissior.

Når sommersæson er færdig flyttes huset væk fra Grundlovspladsen for at blive efterset og vedligeholdt, så det er klar til at modtage gæsterne på samme sted til næste sæson.

ET MARERIDT
De første gæster, der kan stifte bekendtskab med det nydelige lille hus er kræmmerne, der hver lørdag sommeren igennem opstiller deres boder på Grundlovspladsen, og så naturligvis deres forhåbentlig mange kunder, for hvem det ellers har været lidt af et mareridt at komme på toilettet i Karrebæksminde.


 

10052012 14:59