Vej gennem krattet

Noget kunne tyde på, at der er ved at komme en løsning på den molboagtige konflikt med kampesten foran indkørsler til carporte og garager på stejlepladsen på Lungshave.

Næstved havn har besluttet at rydde krattet bag minigolfbanen og lade beboerne køremulighed den vej. Det skal nok blive godt, siger formanden for Havnebestyrelsen, socialdemokarten Per Sørensen.

Den ene af de berørte beboere er Lise Stavnsbjerg, Ved Broen 22, der ikke er så glad for den løsning. 

-Vi har tidligere modtaget brev om, at vi, for at benytte denne vej, skulle rette henvendelse til Klaus Nielsen og Max Andersen (ved Broen 6 og 8) og at disse skulle give accept af kørsel på "deres"områder, siger Lise Stavnsbjerg.
Hun håber at Næstved Havn har fået denne tilladelse, da hun ellers forudser nye problemer.

LIDT STABIL KUNNE HAVE GJORT DET
Måske skulle Per Sørensen og hans bestyrelse have fulgt den tidligere vejmand, nu borgmester Carsten Rasmussens råd, og fylde lidt stabilgrus på bakken ved "Mogens på Kajen" og lade beboerne køre ud og ind den vej.
Så kunne man bevare beplantningen bag minigolfbanen og måske slippe for farlige situationer ved "bagerens vej/sti", der også benyttes af mange fodgængere.


05102011 16:06