Møllen

Karrebæk Mølle er bygget i 1858 i typisk hollandsk vindmøllestil med 3 store kværne. Det fremgår ikke med særlig tydelighed af de historiske arkivalier, hvem der var bygmesteren, men det må antages, at datidens omrejsende specialiserede møllebyggere fra bl.a. Holland har stået før opførelsen. Møllen er beliggende på det i datiden kaldte "Humlebjerg", i nyere tids daglig tale Møllebakken, som er nabogrund til Karrebæk Kirke. Bygherren til møllen var møller, Niels Mortensen, som ejede og drev møllen og Møllegården indtil 1870, hvor han solgte til Ole Andersen.
Under Ole Andersens ejerskab malede møllen hvedemel, grovmel og gryn, såvel knækkede som valsede, samt dyrefoder til leverandørernes besætninger. Det kostede dengang 33 øre at få malet en tønde korn. I Den gamle Møllegård var på daværende tidspunkt brødudsalg i stuehusets vestgavl og bageri i længen mod kirken. Møllegården havde endvidere en brødvogn, der kørte rundt i omegnen og solgte brød til lokalsamfundets borgere.
Som kuriosum kan nævnes, at det sidste selvstændige brødudsalg, som i øvrigt ejedes af Fru Thorsen blev nedlagt først i 60'erne og den sidste brødvogn, som ejedes af Fællesbageriet i Næstved, indstillede driften sidst i 50'erne.
I Møllegården var der under Ole Andersens ejerskab altid liv og glade og altid mad og en dram til hvem, der måtte komme forbi. Festen varede dog ikke så længe, idet Møllegården brændte i 1895, officielt af ukendte årsager. Unde tunger lader imidlertid vide, at brandårsagen skulle være lemfældig omgang med åben ild af personer i ikke ædruelig tilstand. Om Ole Andersen gik fallit på grund af branden eller omvendt fremgår ikke af de historiske optegnelser.
I 1895 overtog Anton Nielsen møllen efter Ole Andersens fallit. Han genopbyggede Møllegården i 1896 efter branden året forinden dog uden bageri og brødudsalg.
I 1907 blev møllen solgt til Hans Olsen, som indtil overtagelsen af møllen var uddeler i Karrebæk Brugsforening.
I 1925 overtog Hans Olsens søn, Alfred Olsen, Møllegården med tilhørende mølle. Under dennes ejerskab etableredes motorhus til møllen, således at møllen, når vinden var for svag til at drive møllens kværne, ved motorkraft kunne opretholde produktionen.
Grundet Alfred Olsens langvarige sygdom indstilledes møllens produktion i 1942.
I 1945, den 22 februar blev møllen solgt fra Møllegården, til "Komitéen til Karrebæk Mølles Bevarelse" etableret den 18 november 1943. Komitéen bestod af 9 medlemmer, dels fra det lokale samfund, dels fra Næstved.
I 1950 købte gårdejer Lindegård Møllegården med tilhørende jordarealer. For første gang i møllens historie var således møllen og Møllegården på forskellige ejeres hænder. Dette gav, på trods af Lindegårds indirekte tilsynspligt med møllen, mulighed for at møllen kunne bruges som yndet legeplads for Karrebæks "raske drenge". Således blev møllen da også "karrebækkernes" borg og træningssted under forberedelse af de heftige og hyppige kampe mod de så forhadte "karrebæksmindere". Om vintrene var Møllebakken et tilløbsstykke for alt, hvad der kunne krybe og gå. Her kælkede lokalsamfundets børn fra bakkens top til Møllerendens løb.
I 1971, den 11 marts overdrog "Komitéen til Karrebæk Mølles Bevarelse" møllen til Næstved Kommune. Nationalmuseet blev inddraget i 1979 og i 1981 påbegyndtes en omfattende restaurering af møllen.
Gennem tiden har Karrebæk Mølle ikke alene stået som et af landsbyens vartegn, men samtidigt været benyttet som sømærke for den udadgående sejlads fra Næstved Havn. I 1999 blev møllen udstyret med elektronisk signalgivning for sejlads på Karrebæk Fjord.
I 2000 solgte gårdejer, Lindegårds søn, Keld Lindegaard Møllegården til Karrebæk Kirkes Menighedsråd. Gården er nu jævnet med jorden for at give plads for en ustruktureret parkeringsplads for kirkens brugere, men også med det formål at give plads for renovering af den vestlige kirkegårdsmur.

Kilde: www.arneh.dk