-Femogtyve år? Har jeg været her så lang tid? Det tænker jeg ikke over! Men begynder man at tænke over, hvad der er sket, så er det kun de sidste ti års tid man koncentrerer sig om, siger smørrebrødsjomfru Arne Jensen, der en af årets første dage markerede 25 årsdagen for sin ansættelse på "Smålandshavet".

-Førhen, når vi havde travlt i køkkenet, så lå vi på 80-100 gæster. Det ligger vi på til daglig nu, og når vi har travlt på 130-140 stykker. Og i denne her uge skal vi være 153.

Arne Jensen har kun haft to andre smørrebrødsjomfruer som kolleger. Den første var på "Smålandshavet" i 15 år og hans nuværende kollega, har været der i 10 år.

-Så det er ikke kolleger, der render af pladsen, smiler Arne.
I resten af huset er det også kolleger, der har været på stedet i mange år.

KONDIEN ER I ORDEN
-Det er generelt en rigtig god arbejdsplads. Især indenfor vores område kan man sige, hvor man ikke skal på arbejde hver aften. Så bliver der også tid til familien.

Når man ser på den 53-årige smørrebrødsjomfru, så kunne man godt have ham mistænkt for at dyrke en eller anden form for sport.

-ja, jeg har haft mulighed for at dyrke en del sport på grund af de gode arbejdstider. Jeg løber, spiller badminton og så dyrker jeg spinning/biking, og det elsker jeg. Både for konditionens skyld men også for kammeratskabets.

Og kondition er der brug for i et køkken, hvor Arne starter kl. 6.30 hver morgen også hver anden week-end. Så har han til gengæld fri på hverdage, hvor der er åbent i alle butikker.

-Jeg slipper jo klokken tre hver eftermiddag, så der har jeg naturligvis også mulighed for at nå en masse ting, siger Arne Jensen.

-Så hvis jeg skulle have en almindelig 5-dagesuge, så ville det nok blive et chok for mig.

IKKE KAVIAR TIL 5.000 KR. PR. DÅSE
Men 25 år med kold mad, bliver det ikke lidt ensformigt?
-Jeg vil sige, at det mad vi laver nu, det ligner ikke det, vi lavede for 25 år siden.

-Vi er selv med til at udvikle nye retter, og vi bestemmer selv i samråd med køkkenchefen, hvad vi vil sætte på bordet. Vi kan bestille de varer vi har brug for, indenfor rimelighedens grænser. Vi skal naturligvis ikke bestille ægte Beluga-kaviar til 5.000 kr. pr. dåse. Så kan det godt være der lige bliver løftet et øjenbryn, men ellers har vi meget frie hænder.

Inspirationen til nye retter og tiltag kommer fra de kurser han og kollegaerne kommer på, men også middage ude i byen eller hos private kan være med til at sætte nye ting på menukortet.

Gæsternes spisevaner gennem de 25 år har også ændret sig en smule.

-Der har altid været en masse salater på bordet. Fisk er også en væsentlig bestanddel af menuen, og vi har forsøgt os med fedtfattige retter og kage.
-Men vi har en meget bred kursistgruppe, så der skal også være noget til dem, der virkelig kan tage fra ved en buffet, påpeger Arne.

JORD OG BETON
Arne Jensen er uddannet på "Skipperkroen" i Mullerup Havn, hvor han kom i lære som 15-årig.

-Efter min uddannelse var jeg også ude at prøve lidt andet end smørrebrødsfaget, forklarer Arne Jensen.

-Jeg tog blandt andet job som jord- og betonarbejder. Men en dag blev jeg kontaktet af en af mine gode venner, der var blevet ansat som køkkenchef hernede, og han skulle bruge nogle folk.

Og Arne slog til. Han var blevet 28 år, og tænkte, at hvis han skulle tilbage i restaurationsbranchen, så var det nu.

Arne har oplevet forandringerne på Smålandshavet, både med bygninger men også med 5 forstandere og 4 køkkenchefer.

-Da vi kom i 1986 gik der jo stadig håndværkere og lavede efterreparationer, og da vi kom tilbage efter juleferien her i det nye år, gik der også en maler herude. Det var den samme maler. Han var ikke blevet "helt færdig", men havde dog ikke været her i 25 år.

Så de to "jubilarer" fik sig lige en lille snak om tiden, der var gået.

Så Arne var ikke den eneste, der havde været lang tid på pladsen.

RØDE TÆPPER FRA KONGEHUSET...
Arne mindes også den store oversvømmelse, hvor der skete skader for millioner på kursuscentret.

Her måtte han sammen med pedellen poul Hansen evakuere alle gæsterne fra lejligheder, hvor de sat oppe på sengene med deres tøj og kufferter.

-Vi hentede dem med vores traktor, hvorefter de blev anbragt i lokalerne her i hovedbygningen på 1. sal.

Senere kom de ud i Dansk Folkeferie.

Personalet fik muligheden for at tage hjem og holde fri, eller smøge ærmerne op og hjælpe til. Alle valgte det sidste og tre uger efter, havde man kursister igen.

-Det største problem var de røde tæpper i auditoriet, der også havde stået under vand, fortæller Arne med et glimt i øjet.

-Men det blev løst med en tur ind på Amalienborg, hvor de efter sigende havde et stort lager....

Hvornår har du planer om at stoppe?

-Jeg satser på at kunne blive ved, til jeg skal have pension. Det er ellers ikke normalt i vores fag, men her på "Smålandsahavet" er arbejdsmiljøet så godt, at det kan lade sig gøre. Og det er jeg glad for.

-Af og til har man da tænkt at græsset måtte være grønnere ovre på den anden side, og man har da også været ude at se sig lidt omkring,

men jeg har været så heldig aldrig at komme herfra.

12012011 15:19