Please download Java(tm).

Vil gerne slippe for uheldige sager

Karrebæksminde Lokalråd vil gerne have en fornuftig dialog med Næstved Havn omkring forholdene i lokalområdet og havde derfor opfordret til et møde med havnebestyrelsen.

-Vi ville gerne fortælle havnebestyrelsen, hvordan vi ser på forholdene her i Karrebæksminde, fortæller næstformand i Lokalrådet Gunhild Krogager Carlsson efter mødet mandag aften på ”Smålandshavet”.
-Mødet forløb godt og begge parter var imødekommende, lyttende og enige om, at en fremtidig dialog skulle foregå mellem parterne og ikke i medierne.

POSITIVT SAMARBEJDE
-Jeg tror vi fik håndslag på, at så snart Næstved Havn havde noget på bedding, der vedrørte os i lokalområdet, så ville vi blive inddraget, oplyser Gunhild Krogager Carlsson.
Lokalrådet fik på mødet et par konkrete sager, som de skal kigge på og komme med ideer og forslag til.
-Vi ser positivt på samarbejdet med havnebestyrelsen i fremtiden og vi har tillid til, at vi husker hinanden, når der sker ting i lokalområdet, så vi slipper for uheldige sager fremover, siger Gunhild Krogager Carlsson.
-En af lokalrådets opgaver bliver ligeledes at udarbejde et oplæg til en fremtidig og mere formaliseret samarbejdsform, tilføjer formanden for lokalrådet Søren Knudsen.

PROBLEMER MED BARNEVOGNE PÅ GANNGBROEN
På mødet kom det iøvrigt frem, at man vil se nærmere på den nye gangbro på Karrebæksmindebroen. Der er nemlig et lille problem, når man skal over med barnevogne. Ind- og udgangen fra Sjællandssiden er lavet så uheldigt, at barnevognene tit kommer helt ud på kørebanen.
Det vil Næstved Havn nu forsøge at få ændret, ligesom Michael Rex fortalte, at den svingbane på Brosvinget ved Spar han havde lovet på et tværpolitisk møde for et års tid siden, ikke var blevet glemt.
Så bliver det spændende, hvornår han kommer videre med projektet.


04102011 12:09

 

Aktivitetskalender

 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE

Læs mere her










      

Billedserier fra
Karrebæksminde
 


Klik på billedet


140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Brotider

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

 
Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple • Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 22/02 2013 07:52:09
 
Til forsiden