Please download Java(tm).

Vi skal skabe arbejdsglæde og trivsel

- Jeg er rigtig glad for 3F, hvor den faglige stolthed er i højsædet. Det holder jeg meget af. De er synlige og gode til at markere sig, siger Lone Warburg.

Den nye forstander på 3F’s kursuscenter ”Smålandshavet” fik tilbudt jobbet, som hun fandt meget tiltrækkende og startede officielt den 1. juni i år.
 Lone Warburg havde arbejdet som forstander på HK-Københavns kursusejendom Klinten i Rødvig på Stevns i fem år og kom dertil efter ni år i HK’s oplysningsafdeling, hvor hun havde med bl.a. kurser at gøre, ligesom hun også har en fortid som underviser.
-Smålandshavet, som har været KAD/3F's kursuscenter siden 1981, er dobbelt så stort som Klinten, både hvad antal kursister angår, men også bygningsmæssigt. Og så er der den udfordring, som jeg ikke har prøvet kræfter med før, nemlig svømmehallen. Det er jo en videnskab for sig, smile Lone Warburg.

ARBEJDSGLÆDE OG TRIVSEL

- Det der tiltalte mig dengang jeg startede på Klinten, var det miljø, der var med en kobling af ledelse, undervisning og læring. Det var rigtigt interessant. Og så er jeg blevet klogere på det område på de 5 år, så jeg ved noget om drift, køkken og hotelvirksomhed.
-Jeg fik et råd af min forgænger Lis Nørhøj. Hun sagde: Lone, du skal hele tiden huske på, at du er leder, påpeger Lone.
-Og det er noget af en udfordring. For Klinten var ikke større, end at jeg var med mange steder i driften, f.eks. i receptionen. Men det er jeg meget bevist om her på Smålandshavet.
Der holdes møde hver mandag med mellemlederne, for hele tiden at være helt oppe på mærkerne, drøfte ugen der gik og udfordringerne der kommer.
Lone Warburg er hurtigt blevet et kendt ansigt blandt hele personalet på Smålandshavet. Hun bruger meget tid på at komme rundt hver dag, og hilse på medarbejderne, for på den måde at lære dem godt at kende, ligesom lokaliteterne også er blevet taget i øjesyn.
-Det er vigtigt at komme rundt blandt medarbejderne, ikke mindst for at få goder åd og oplysninger, men også for at være med til at skabe arbejdsglæde og trivsel.
-Smålandshavet er et pragtfuldt sted. Godt bygget og godt vedligeholdt. Personalet består af dygtige og erfarne mennesker, hvoraf mange har været med lige fra starten for snart 25 år siden.

FAGLIG STOLTHED

-HK og 3F er to forskellige kulturer. Min oplevelse med 3F, som jeg også oplevede udefra, da jeg var i HK, er at de er lidt mere ”bissede” og det kan jeg godt lide. Det tiltrækker mig. Det ville man vide, hvis man så min mand. Han er truckfører og 3F’er, men dog ingen bisse!
-Jeg kan godt lide, at man er stolte af sit fag og man har nogle holdninger. Og for mig er det ikke underligt, at fagbevægelsen søger samarbejde med S og SF, hvem skulle de ellers få til at varetage lønmodtagernes interesser.
Lone Warburg startede på Smålandshavet den 1. juni, og har i den forløbne tid oplevet stedet som utrolig velfungerende. Stedet bruges udover kursusvirksomhed også til private fester og som feriecenter, hvor der også kommer folk udefra. Og det fungerer rigtigt godt. Der er stor tilfredshed med det.
-Jeg vil gerne bruge de evner jeg har med personaleledelse. At få mennesker til at udvikle sig, finde talenterne i hvert enkelt menneske og få det til at spire og gro. Det er jeg rigtig god til. Der er ikke nogen manual i vores fag. Der er service fra ende til anden, siger Lone.
-Talentudvikling bringer Smålandshavet i spil hver dag men sine kursister. Vi oplever, hvordan de udvikler sig løbet af en uge, hvordan de pludselig vokser fra at være lidt generte og forsigtige den første dag, til når de forlader stedet om fredagen med ”høj cigarføring”.
-Det samme skal ske med vore medarbejdere. Folk er jo meget forskellige, og for at få de bedste resultater er man også nød til at behandle dem forskelligt. Og der løber jeg personligt ind i udfordringer, fordi der i fagbevægelsen ligger en gammel naturlov om, nu generaliserer jeg, at alle skal behandles ens og alle er lige. Ledelse har i også altid været et dilemma at tackle i fagbevægelsen, indtil det blev professionaliseret væsentligt i de senere år. Det er noget vi skal have gjort op med.

SYNLIGHED
Smålandshavet ligger i et forholdsvis lille lokalsamfund, hvor det fyldermeget, men man behøver ikke have dem rigtige farve på medlemskortet for at komme der.

-Vi skal være synlige i lokalsamfundet og være god til åbenhed omkring det vi går og laver. Der er intet logeagtigt omkring det, der foregår på Smålandshavet og jeg ser det som en vigtig opgave at være med til at synliggøre stedet i samme stil som min forgænger.
-Det er vigtigt, at vi er med i så meget så muligt lokalt. Der er også den fordel ved lokalområdet, at man meget hurtigt kan se resultaterne, modsat hvis det er noget der foregår på landsplan eller globalt. Og det er dejligt.
Lone bor sammen med sin mand Jesper og børnene, Theis på 24, der er vagt, Thea på 20 der arbejder på at blive sygeplejerske og en lille Marcus på 9 i Store Heddinge, og der har de ingen planer om at flytte fra, men skulle der komme et godt tilbud, ved man jo aldrig. Parret er ærkekøbenhavnere, men flyttede til Stevns, da Lone fik job på Klinten, og de befinder sig rigtig godt ”ude på landet”.


17062010 12:09 
 

 

 

Aktivitetskalender

 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE

Læs mere her










      

Billedserier fra
Karrebæksminde
 


Klik på billedet


140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Brotider

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

 
Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple • Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 22/02 2013 07:52:09
 
Til forsiden